|
|
FINNEBYEN122 finske træhuse i Århus
|
|
|
| Aktuelt | Finnebyen er ... | Oversigt | Opslag | Foreningen | Historien | Kontakt | |
||
|
|
Redaktør: Finneposten - november 2011 (pdf-format): Finneposten - november 2011 (dans) Finneposten - tidligere numre (pdf-format): Finneposten marts 2010, side 1 Finneposten marts 2010, side 2
Finneposten marts 2008
- ekstra Har du krammet din nabo i dag? Den første efterårsstorm har sendt byger af gule blade ned på plænerne, frakkerne er blevet hentet ud af skabet, og julekuglerne er lagt frem i stormagasinerne. Sommeren er uigenkaldeligt forbi for i år. Trist, men sandt. I Finnebyen betyder det pr tradition, at beboerne efter en lang og festlig sæson med udeliv søger ly bag de spraglede finnebrædder, hvorfra de ikke vover sig frem det næste halve år. Sådan er det bare. År efter år. Finnebyen med det vidt berømte og berømmede fællesskab går hver til sit, når det bliver efterår. Det betyder, at det er nu du skal tage fat i din nabo, og give ham eller hende et godt kram. Det varer nemlig flere måneder, før I ses igen. Og dog. Der er jo en vej ud af denne selvpåførte isolation. Dels kan man jo gå ind til naboen, eller over til genboen, banke på døren, og invitere sig selv på kaffe. Eller opfordre dem til at gøre det samme hos dig. Eller du kan møde op, når Finnebyens grundejerforening har arrangeret en begivenhed, der jo i bund og grund har til formål at gøre livet lettere og behageligere for dig. Eller blot mere spændende. Se nu for eksempel på de to arrangementer, der omtales herunder. Ana Briones har taget et flot initiativ, der kan gøre denne mørke tid sjov og spændende for børnene og deres forældre. Hun vil give os alle mulighed for at fejre Mortens Aften med sange og lysende lanterner. Er det ikke fantastisk! Der er også en spændende oplevelse på vej, når vi skal orienteres om tankerne om en lokalplan for vores område. Tænk bare på de dage, da vi alle gik og ventede på at se vores by bulldozed til parkeringsplads for et tysk discount-supermarked! Se, det var en gyser. Kort sagt – der er ingen grund til at det skal blive kedeligt at bo i Finnebyen, bare fordi det nu bliver efterår. Livet i Finnebyen kan nydes året rundt. Lanternefest til Mortens Aften Ana Briones, Østerlarsvej 21, inviterer Finnebyens børn og barnlige sjæle til en to-trins fejring af Mortens Aften: Første trin er, at vi møder op torsdag den 2. november kl 17.00 hos Ana. Her lærer vi at lave en lanterne af papir, og vi lærer nogle sange, der hører til Mortens Aften. Andet trin er, at vi mødes fredag den 10. november kl 17.30 på pladsen ved børnehaven, medbringende vores lanterner. Herfra går turen rundt i Finnebyen, for med lys og sange at fejre Mortens Aften. Tirsdag aften den 23. januar 2007 er der et orienterende møde om lokalplan for vores område. Mødet holdes i forsamlingshuset. Nærmere detaljer om mødet vil blive offentliggjort i begyndelsen af januar, men sæt allerede nu et kryds i kalenderen. Sikken en fest vi har haft nu i år! Det kan virke lidt ensformigt, sådan at forfalde til at ville tale om vejret. Men det er alligevel svært at undgå, når det drejer sig om sensommerfesten. Hold da op! Efter den varmeste sommer i flere år fik vi det største, mest spektakulære regnvejr, man kan forestille sig. Det begyndte ellers fredeligt, om end lidt gråt. Boder blev sat op, ting og sager kørt til på trillebøre, biler og barnevogne, og markiser samlet. Handelen kom så småt i gang, og sangriaen løsnede stemmebåndene på de fremmødte. Stemningen steg til forventningsfulde højder, da Finneby-gardens medlemmer pakkede blæseinstrumenter og slagtøj ud, og stillede nodestativer op. Men næppe var de første toner klemt ud gennem hornene, før regnen brød løs. Og hvilken regn. Den hamrede løs på de nysamlede markiser, og brød igennem sejldug og hatte indtil alt og alle var gennemblødt. Men orkestret truttede lystigt videre. Deres udsendte medarbejder stod lige bag ved store- og lilletrommen, og havde en fantastisk oplevelse. Ikke af musikken, for den kunne slet ikke høres gennem monsunens rasen. Men ved synet af regnens hidsige dans på lilletrommens skind, og synet af musikeren, der med nogen ængstelse havde et øje på trommens regndans, det andet på sin ølflaske, der på sin position lige i tagdryppet blev mere og mere fyldt. Garden fik dog heldigvis lejlighed til at give sit repertoire endnu et par gange i dagens løb. I tørvejr, vel at mærke. Det var en fantastisk og aldeles uforglemmelig debut. Det blev en dejlig dag. Men vejret satte sit præg på købelysten. Vi havde i hvert fald rigtig meget med hjem igen, men sætter vor lid til næste års loppemarked. Til den tid er tingene vel også blevet tørre igen. Musik skal der til Efter den vel overståede premiere på Finneby-garden, udtaler chefdirigent Ole Skou tilfreds: ”Garden blæste os gennem regn og rusk. Vi er på vagt igen, næste gang skyerne trækker sammen på den rigtige måde”. ”Men”, påpeger han, ”der er jo andre anledninger i Finnebyen, som kunne kalde på klimpren, sang og gode slag. For eksempel vores vinterfest, hvor vi håber på at kunne samle mindst et par små musikgrupper til at søde eller krydre maden, og måske spille op til dans bagefter. Jeg vil derfor opfordre alle der har lyst til at forsøge sig, til at melde sig enten hos Ana på Østerlarsvej 21, eller hos mig på Østerlarsvej 7. Pyt så med, at du måske er lidt rusten i mælet, eller din guitar har manglet en streng igennem længere tid. Du behøver ikke engang at have lyst til at optræde, men har måske mere lyst til bare at komme i kontakt med andre interesserede. Meld dig alligevel, så vil vi lave en liste med navnene, og formidle kontakten. Det gælder både store og små. Tænk hvis vi kunne blive en by med flere byorkestre!” Bedstemorcykel…. Har du en gammel ”bedstemorcykel” stående, som du ikke bruger, er jeg meget interesseret i at købe den. Ring til mig, så kommer jeg straks og kigger. Venlig hilsen Sensommerfest Sikken sommer vi har haft. Solbeskinnet, tør og lækker. Men nu går den på hæld, temperaturen er faldet så meget, så vi atter kan føle glæden ved at tage en lun trøje på. Regnen har også meldt sig, og snart vil det ikke længere være nok at holde græsplænen nede ved at gå en tur på den – plæneklipperne må hales ud af gemmerne igen. Men inden sommeren takker af, og finnebyboerne igen går ind i deres huse og først for alvor dukker frem igen, når foråret kommer, afholder vi: Stort loppemarked og sensommerfest søndag den 20. august! Markedet begynder klokken 14, men alle er velkomne til at finde stadeplads og gøre klar inden da. Der er gået et par år siden sidste loppemarked, og vore kældre, sideskure og lofter bugner af herlige ting, som vi ikke kan nænne at smide væk. Nu kan vi komme af med dem, og ved samme lejlighed erhverve nye, skønne ting. Lav din egen stadeplads på et tæppe, et medbragt bord eller hvad du finder på. Klokken 14 går det løs. Foruden loppemarkedet er der forhåbentlig boder med varm kaffe, koldt øl, kager, psykologisk hjælp for 25 øre, sang og musik, og talerstole, hvorfra man kan holde flammende taler om forsamlingshuset og andre varme emner. Bestyrelsen serverer en kølig, liflig Sangria for de voksne, og læskende saftevand for børnene. Finnebygarden har sin debut denne dag, og den begivenhed bør ingen gå glip af. Garden vil spille sit lille, men udsøgte repertoire kl. 14.30, 15.30 og 16.30. Grillene tændes kl. 17.30. Grundejerforeningens bestyrelse regner med, at beboerne i Store Finneby vil medbringe grill til alle, så folkene i Lille Finneby skånes for trafikale dramaer på Ringvejen a la ”Weber møder Scania Vabis”! Bestyrelsen sørger for grillkul – men husk selv at tage klapstole med. Vild ungdom på knallerter Finnebyen har igennem det seneste år oplevet stigende problemer med knallerter, der kører hensynsløst i området. Det drejer sig især om Store Finnebys nordvestlige del, der plages af de vilde knallertkøreres støjende og truende adfærd. Ana og Trine fra bestyrelsen arbejder på sagen, og vil rette henvendelse til de kommunale myndigheder og til politiet om problemerne. Desuden er bestyrelsen blevet gjort opmærksom på, at flere af kvarterets børn er blevet truet og chikaneret af udefra kommende drengebander. Bestyrelsen vil opfordre alle beboere i Finnebyen til at holde øje med hvad der sker i vores lille samfund. Bestyrelsen vil på et kommende møde tage stilling til, hvad der kan gøres ved problemerne. Hjemmesiden Husk at klikke ind på www.finnebyen.dk en gang imellem. Her vil I blandt andet kunne finde en opdateret liste over medlemmerne af Grundejerforeningens bestyrelse. Vel mødt til sensommerfesten den 20. august! Finneposten opråbsnummer, marts 2006 Hvad bliver det næste? Finnebyen har været i mediernes søgelys i denne uge. Den tyske discountkæde
Lidl har tilbudt at købe tre finnehuse på Åkirkebyvej med det formål at jævne
dem med jorden og opføre et supermarked. De fleste af husene på Åkirkebyvej ud
mod Ringvejen indgik også på længere sigt i planen for at sikre areal til
butikkens parkeringspladser. Lige nu findes der ingen lokalplan for Finnebyen, og derfor er der i
princippet frit slag for de initiativrige. Huse kan evt. rives ned og erstattes
med alt fra varehuse og discountbutikker til brugtvognsforhandlere og prangende
parcelhuse bygget i tidens trend af stål og glas. DERFOR: Husk tilmelding senest 10. marts. "Udarbejdelse af lokalplan for Finnebyen" er et højt prioriteret punkt på årets generalforsamling. Tilmelding kan ske pr. email til formanden for Grundejerforeningen, Thomas
Jäger på adressen
aakirkebyvej@tiscali.dk - eller på den slip, der fulgte med papirudgaven af
Finneposten.
Finneposten februar 2006 Så er det atter tid til at betale det årlige kontingent til
Grundejerforeningen. Generalforsamling med fuld forplejning Klassisk smørrebrød, en øl og så lige lidt nærdemokrati at
skylle efter med. Fem er på valg i år Nu til det forudsigelige
Ang. punkt 6: hvis nogen har forslag, der skal på dagsordenen,
skal formanden, Thomas Jäger, Åkirkebyvej 3, have dem senest den 6. marts. Finneposten august 2005 Velkommen til:
Tour de have søndag 21. august Af Kirsten Pedersen Elley Kig på haver, kig på hinanden, diskuter hække, stauder, solpletter og se, hvordan andre har formklippet vildtvoksne Spirea eller ekspanderende bambus. Del ud af dine gode råd eller bed folk komme indenfor havelågen for at give dig et godt fif. Det er det, der er meningen med dette års sommer-get-together den 21. august. Vi skal gensidigt lade os inspirere af hinanden hvad enten, vi har grønne fingre eller ej. Det er IKKE meningen at demonstrere prydhaver a la Versailles – med mindre altså, at man ikke kan lade være. Landskabsarkitekt Pirkko Faaborg fra Svanekevej varmer op, og 3-4 familier kan vinde et gratis besøg af havekonsulenten på dagen. Kl. 11 mødes vi alle på Svanekevej, hvor Pirkko vil tale om finnebyhaver, deres udvikling gennem tiderne, muligheder og begrænsninger. Herfra går vi på besøg i to-tre ret forskellige finnebyhaver, som Pirkko har påvirket med skitseforslag og råd gennem årene. Kl. 13 mødes vi udenfor børnehaven, hvor vi drikker vores medbragte kaffe, og hvor der vil blive trukket lod om, hvem der i løbet af de kommende timer skal have besøg af havearkitekten. Dernæst går vi hver især hjem og sætter et flag udenfor døren for at signalere, at vi er klar til at modtage besøg. Mellem kl. 14 og 15 er der åbne havelåger i Lille Finneby. Mellem kl. 15 og 16 er der åbne havelåger på Svanekevej, Neksøvej, Gudhjemsvej, Arnagervej og Åkirkebyvej. Mellem kl. 16 og 17 er det resten af Store Finnebys tur. Kl. 18 mødes vi atter udenfor børnehaven. Denne gang til fælles grillspisning med medbragt mad og drikke. Husk selv at tage bestik, kaffe og drikkelse med, for der er ingen servering eller salg af nogen art. Ved massiv heldagsregn, aflyses hele baduljen….i stedet må I så gå i gang med at glæde jer til det næste store familiearrangement, skattejagt i bil. Se omtalen nedenfor. Finnebyens Tulipanløb lørdag den 17. september - skattejagt i bil for hele familien Fat naboens dreng, indforskriv svigermor eller inviter børnenes yndlingskusiner til årets store skattejagt i bil. Det drejer sig om et unikt orienteringsløb for finnebyfolk med tidskørsel og poster under vejs. Alle kan være med, og der bliver brug for mangesidede talenter, hvis man vil gøre sig forhåbning om at få den flotte præmie med hjem, som står og venter på dagens bedste bil og dens besætning. Mødested og -tid: Finnebyens forsamlingshus, lørdag den 17. september kl. 8.30 til en kop stående kaffe og et smurt rundstykke. Bilerne sendes af sted med få minutter mellemrum og med et såkaldt ”tulipankort” i hånden, som med symboler angiver den vej, kortegen skal køre for mest optimalt at finde frem mod det endelige mål et sted ude på Djursland, hvor vi – forhåbentlig alle dukker op – og mødes til frokostpause kl. 13. Det vil være en god ide at medbringe madpakke og drikkelse, men det er også muligt at købe mad på stedet. Kl. ca. 15 er vi tilbage i Finnebyen igen. For at finde ud af, hvor mange bemandede poster m.m. det vil være relevant at stille op, har vi brug for ret tidligt at vide, hvor mange biler der kommer. For at det bliver rigtig skægt, og konkurrencemomentet bliver højt nok, satser vi på 20. Tekniske krav til deltagerne: Et ur og en bil med triptæller. Deltagelsen koster 50 kr. pr bil som betales på selve dagen før afgang. Efterlysning: de bemandede poster under vejs skal besættes. Hvem har lyst? Kontakt da Jesper. Se nummer og adresse herunder. Tilmelding til Finnebyens Tulipanløb senest tirsdag den 23. august
med angivelse af antal deltagere. Om nærighed og kontingent Af Kirsten Pedersen Elley Tre små sandfærdige beretninger om nærighed opsamlet fra det virkelige liv. For nogle år siden var jeg med en gruppe på omkring 10 personer - heriblandt min bror - ude at spise. Da vi skulle til at betale, talte vi om, hvor meget vi skulle lægge i drikkepenge, og en fra selskabet lagde 100 af sine egne kroner på vores vegne. Snakken fortsatte og nogle blev enige om, at de hundrede kroner var i overkanten, hvorefter min bror tog halvdelen af de hundrede kroner (som en anden jo havde lagt!) og puttede dem i lommen. (Kvinde, 34 år) De ansatte i et lægehus har en fælles frokostordning, sådan at de køber smør, pålæg og brød og deler udgifterne. Lægen vil ikke være med. Han kommer med sin madpakke. Hver dag pakker han så sine fire flade klemmer ud, men han er så nærig, at han ikke putter smør på brødet hjemme fra. Mens alle sidder sammen i frokoststuen, tager han sine madder frem, piller omhyggeligt pålægget af, stikker kniven ned i sekretærernes fælles smørbøtte og smører tykt på. Så monterer han sit pålæg tilbage på brødet igen. Det er ikke en enkelt dags forglemmelse, det med smørret. Sådan har han gjort hver dag i årevis! (Kvinde, 55 år) Der er 122 skønne huse i Finnebyen. Grundejerforeningen arbejder for at alle
skal have gode fælles oplevelser og mødes ved luftige og sjove arrangementer.
Foreningen er også beboernes talerør ud ad til. Det koster 150 kr. at være
medlem i et helt år, og beløbet kan til hver en tid indbetales til Kurt
Handberg, Nexøvej 5, eller næste gang, der er et fællesarrangement. Finneposten juni 2005 Velkommen til:
Halleluja for en træhytte Af Kirsten Pedersen Elley Fredag købte vi to forbavsende smukke dækstole af træ - prisen taget i betragtning. 299 kr. stykket, kostede de. Lagersalg. På Ringgaden neden for Silkeborgvej. Nogle ting er altså forbavsende billige, bliver mand og kone enige med hinanden om her i husstanden, da vi er nået frem til det punkt, hvor stolene er placeret på plænen, og vi bugserer ryggene ned i de grønne hynder for at nyde den egentlige årsag til vores indkøbsrus. Nemlig, at en vurderingsmand dagen inden har meddelt os, at vi på kun tre år har tjent en mio. kr.! Så meget er vores hus nemlig steget, siden vi købte det, og det er der faktisk kun tre ting at sige til:
Ok, vi (læs: min handyman!) har godt nok også makket med sternbrædder, maling, dørgreb og lister lige siden vi rykkede ind, men alt i alt viser de svimlende tal, som ejendomshandlere og kreditforeninger forkæler os med i disse år, at Finnebyen følger trenden på ejendomsmarkedet i især Århus og København, som er blevet til en fest af de uforglemmelige. Intet tyder på afmatning lige nu og her, selv om flertallet af økonomer bliver ved med at spå, at renten vil stige – på et tidspunkt – og dermed sætte punktum for, hvor meget husejere kan betale. Men lige nu sker det ikke. Renten rutsjer fortsat nedad, så selv om finnehuse er blevet dyre, så er efterspørgslen fortsat stor, hvilket vores hjemmeside og den lynhurtige omsætning af huse beviser. Hvem kommer? Bred erfaring Fortryllende perle Stigende priser på finnehuse Huspriserne i Århus er ifølge Realkreditrådet steget med 12,8 pct. det seneste år, og Finnebyen er ingen undtagelse. Snarere tværtimod. Ejendomsmægler Jesper Andersson fra DanBolig i Åbyhøj har stået bag salget af et par af de senest handlede finnehuse, og han er ikke i tvivl om, hvad der hiver efterspørgslen og priserne mod skyerne. ”Det er atmosfæren og charmen, køberne går efter. En del har fået den opfattelse, at det er hipt at bo her og at der bl.a. bor mange arkitekter i Finnebyen, og så betyder det meget, at bydelen ligger så tæt på midtbyen og fremstår som et langt mere attraktivt område i forhold til de andre kvarterer på ydre side af Ringvejen. Ved fremvisning hæfter interesserede sig ved, at det er muligheder i et finnehus fordi det er forholdsvis billigt at foretage om- og tilbygninger ved træhuse. Derfor afskrækker små huse ikke,” siger Jesper Andersson. De seneste tre huse der er solgt i Finnebyen er af den mindre type. Enten original størrelse eller med beskedne forøgelser i form af forlængelse eller udestue. De er solgt til mellem 1,7 og 1,9 mio. kr. Et hus er efter sigende til salg nu til 2,2 mio. kr..… ”Det er typisk yngre familier, vi har stående i køberkartoteket. Mange er førstegangskøbere eller bor i ejerlejligheder inde i byen, som de nu vil af med for at få hus og have. Selv om 1,9 mio. kr. lyder af meget, så er det stadigvæk ret billigt og opnåeligt i forhold til Risskov eller Højbjerg,” siger Jesper Andersson til Finneposten. På det fra TV så hyppigt stillede spørgsmål, hvor på en skala fra 1 til 5 mægleren vil placere Finnebyen, lyder svaret: 3,5. ”Skåde, Risskov skal have 5 for status og beliggenhed. Højbjerg får 4, så det må blive en 3,5’er til Finnebyen,” vurderer han. Den store havedag – med guide Begrænset plads, tung og lermættet jord og et hus placeret enten midt på grunden eller ud mod vejen. Det er de fælles vilkår, alle finnebyboere slås med, når det gælder haveanlæg. Alligevel er haverne forskellige som nat og dag. Nogle har hang til høje træer og skyggefulde kroge, andre får dårlige nerver, når bevoksningen når tagrendeniveau, og andre igen kan ikke få blomster nok. Sommerens store fællesarrangement i Grundejerforeningen 21. august drejer sig om haven og de muligheder, der findes i en finnebyhave. Landskabsarkitekt Pirkko Faaborg fra Svanekevej vil lede os igennem vegetationen, og tre eller fire haveejere har mulighed for at få et gratis og individuelt konsulentbesøg af Pirkko senere på dagen, hvis de melder sig som interesserende - og vinder lodtrækningen. Programmet er foreløbig som følger: Kl. 11 mødes vi alle på Svanekevej, hvor Pirkko vil tale om finnebyhaver, deres udvikling gennem tiderne, muligheder og begrænsninger. Herfra går vi på besøg i to-tre ret forskellige finnebyhaver, som Pirkko har påvirket med skitseforslag og råd gennem årene. Kl. 13 mødes vi udenfor børnehaven, hvor vi drikker vores medbragte kaffe, og hvor der vil blive trukket lod om, hvem der nu skal have besøg af havearkitekten. Mellem kl. 14 og 17 er der tour de have efter samme princip, som vi tidligere har haft tour de chambre. Man går hjem og sætter sit flag udenfor døren, hvis man gerne vil vise andre, hvor håbløs uforstandig man er til havebrug, eller hvor smukt man har kreeret sin lille parcel udenfor terrassedøren. Lad det være sagt med det samme. Dagen er ikke tænkt som en casting til kommende mønster-haveprogrammer i TV. Det er meningen, at vi skal have det rart, modtage råd, øse af vores erfaring eller bare invitere gode folk indenfor til en snak om grønne fingre eller alt mulig andet end netop det. Den detaljerede plan for, hvornår hvilke veje ”holder åbent” følger i næste nummer af Finneposten umiddelbart inden arrangementet. Men alle kan være med på en kigger OG selv slå havegærdet op uden at gå glip af hverken det ene eller det andet. Kl. 18 mødes vi igen uden for børnehaven. Denne gang til fælles grillaften med medbragt mad og drikke. Snegle-rapport fra Lille Finneby Som bekendt har den såkaldte ”dræbersnegl” valgt også at slå sig ned i Lille Finneby. Sidste eftersommer lavede vi en fællesindsats. Mange spredte på samme tid Ferramol i deres private haver, og vi spredte produktet i det kommunale stykke langs Ringvejen. Her i foråret har vi gjort det samme, og det virker! Jeg ved ikke, hvor mange der stadig har sneglene i haverne, men flere meldinger siger, at de næsten er væk, og de er næsten væk i det kommunale stykke. Ved opgangen fra Finnedalsvej til Ringvejen var der i hundredvis sidste sommer. I sidste uge hvor det var varmt og også lidt fugtigt så jeg tre – ja tre snegle!! på en lille aftentur. Altså det virker!! Det er muligt forholdsvis let at begrænse antallet væsentligt. I Lille Finneby vil undertegnede stadig stå som sneglebekæmpelseskoordinator og købe stort ind af Ferramol. Jeg har endnu (1.6.) få poser á 750 g til 80 kr. liggende fra første omgang, hvis der skulle være flere, der har behov. (Ferramol er et produkt, der bl.a. er uskadeligt for bl.a. pindsvine og kan anvendes i økologiske haver. Det kan også købes i Matas. Prisen er her 80 kr. for 500g). CIF-tennis klub Vi er efterhånden mange finnebyboere der spiller tennis i CIF, Bodøvej, men vi vil gerne være endnu flere. Vi kan tilbyde 2 kunstbaner med lys, så der kan spilles selv om det er lidt mørkt. Kunstbanerne gør desuden at der kan spilles selv om det har regnet. Du kan få træning 1 x ugen, både for børn og voksne. Medlemskabet koster for et år for voksne 950 kr, børn 450 kr, pensionister og studerende 750 kr. Efter 15. august betales der halv pris. Voksne kan få et nedslag i prisen på 50 kr, hvis de er villige til at deltage i vedligeholdelsen af banerne og/eller deltage i at uddele præmier ved bankospil i Vanggårdscenteret. Sidstnævnte er en meget stor oplevelse, en verden helt for sig selv, prøv det. Kontakt os via hjemmesiden: www.cif.dk/tennis, eller hos Lone Voss, telf: 86 10 64 84, email: lonevoss@finnebyen.dk Besøg en virksomhed i Århus En regnfuld aften den 3. marts 2005 kl. 19.30 mødte en lille tapper skare på ca. 20 finnebyboere op på Danmarks Radio i Århus, vi var inviteret af Grundejerforeningen og blev modtaget af Jens Steensgaard fra Årsdalevej. Han har arbejdet i DR siden 1957, og er der noget Jens kan, så er det at fortælle mangt og meget. Lidt Danmarks Radio historie For tiden er der 3 produktionsenheder på DR:
Hvad så vi så: Vi så blandt andet DR’s største studie, og jeg siger jer, at det har høje døre, i studiet fik illusionen det første knæk, de fleste havde nok tænkt at det var ligesom teater med rekvisitter og kulisser, men det var faktisk et meget tomt rum, der var dog stolerækker til publikum og en mængde lamper. Jens fortalte, at hvis man tændte alle de nødvendige lamper og varmeudsugningen, ville der bruges næsten ligeså meget strøm som en middelstor dansk provinsby. Efter lidt at have kigget lidt nøjere efter, fandt vi bag stolerækkerne nogle enkelte kulisser og vi kunne genkende dem fra programmet Hvad er det værd, men alle de flotte farver manglede og der fik illusionen så det næste knæk, for Jens fortalte at man klarede det digitalt og at der faktisk kun var enkelte ting der blev sat ind. Det TV er bare snyd. Hele vejen rundt helt ude ved væggen kunne man sænke gulvet. Vi gik videre. Pludselig stod vi mellem de særeste ting - vi var kommet til rekvisit rummet og her var alt mellem himmel og jord, lige fra gamle tændstikker til nymoderne møbler. Hvis nogen har set ungdomsprogrammet Zap vil de kunne genkende det, det var der man skulle styre én rundt og finde ting. Herfra gik vi ind en montagehal hvor der blev bygget alt fra Bamses julemandskælk til kæmpestore ting. Vi så kringler på størrelser med cykler og sovsekander som kunne rumme flere personer – de havde været brugt i julekalenderen til nisserne. Vi så endnu et studie. Jens fortalte, at i dette studien havde de bygget Poul Thomsens stue, og træet man i udsendelsen kunne se bevæge sig, gjorde det kun fordi der var en ”studiemedhjælper” som rystede med det (NÅ). Lige efter så vi et studie som var på størrelse med et mindre børneværelse, her blev der i den ene ende optaget Rabatten og i den anden ende var der rester af Leth’s værksted, så her fik illusionen så det sidste afgørende knæk. Ja, vi hørte og kiggede så vi blev helt øre, men spændende var det. Der var kun et lille minus ved hele aftenen, bestyrelsen havde lovet at sørge for småkager, og hvor var de? Det var en dejlig og lærerig aften og mange tak til Jens, og Danmarks Radio hvor man på en aften kan komme fra Skejby til Sibirien. I ØVRIGT MENER JEG….. Halloooohhh! ... jo, der er nogen! Jeg forstår godt den unge redacteurs frustration over manglende feed back – men hvad skal man skrive, når man er så svært godt tilfreds med Finnebyen, dens indbyggere, huse, børn, hunde og katte ... og sidst, men ikke mindst, den fremragende ’Finneposten’, som er månedens højdepunkt med dens grundige, muntre og velskrevne blanding af gavnligt og fornøjeligt ... hvad skal man så brokke sig over? Og læserbreve er og bliver nu engang et forum for brokkerier, hvilket man kan forvisse sig om i ethvert dagblad. Men! Redacteusen skal ikke føle sig helt alene i verden, så jeg vil hermed foreslå den nyvalgte, hårdarbejdende og formentlig effektive bestyrelse at tage over, hvor de gamle slap: Rytterknægten er (vistnok) den eneste gade i kongeriget, der hverken har bump, chikaner, foto- eller fartfælder. Hvad med at forsøge igen? En lang, lige vej, som specielt i dagtimerne, når de indfødtes biler er på arbejde, indbyder til ræs på langsiden. Gå til vejmyndighederne og tal dem til fornuft, tak, så vi kan holde vejfester året rundt uden at sætte livet på spil. Og: Her på nr. 23 kigger vi bekymret, men forgæves, efter den hær af honningbier, der skulle invadere vores blomster i disse dage ... hvor er de henne? Et par overbelastede brumbasser gør hvad de kan, men vi tænkte om ikke nogen vil være med i et bistade? Og om nogen véd, hvordan man griber sådan noget an? Og om nogen har mod på at have et sådant stående? Helst nogen, der ikke kan lide honning, så det kan komme os selv til gode? Tænk, hvis de go’e gamle dages travle summen i blomsterbedene, og ikke mindst i frugttræerne, kunne blive daglig-sommer-dag igen! Hvis nogen tænker i samme baner, kan de ringe til 8610 4615, så kan vi måske finde ud af noget. ANNONCER Motorcykel sælges: Yamaha XS 400, årg. 84, kørt 85000 km, pæn stand. Pris 13.500 kr. Kontakt Lone Voss, Sandvigsvej 5, tlf: 86 10 64 84, mobil: 40 54 13 85 Mit dejlige grønternede lerfad og mit dejlige stål salatbestik..... glemte jeg desværre at tage med hjem efter vinterfesten Jeg har spurgt til højre og venstre om nogen skulle have set mit dejlige fad - uden resultat - AK AK. Sidste udvej er derfor vort "landsdækkende" medie.. Kontakt mig venligst:-) Lise Frølund Mortensen Finnedalsvej 1 25294745 Indvendig original dør "sælges" (dør mellem entre og gang). Dorte og Kurt Handberg, Neksøvej 5, 8210 Århus V, 8616 0948 Skrivebord/PC-bord sælges. Smuk mørkeblå farve med bøgetræs kanter og -skuffe. Lavere siddende udtræk til tastatur. IKEA-model. L: 110 cm. B: 60 cm. Pris 230 kr. Jesper Henning Pedersen, Due Odde 3, 40295550 Læderridestøvler Str. 39-40, sorte, relativt brede lægge, trænger til nye lædersåler, men ellers er støvlerne i tip top stand. Kom og prøv dem. Pris: 700 kr. Kirsten Pedersen Elley Due Odde 3, 26286814 Finneposten marts 2005 (uddrag) Generalforsamling med dogmefilm og smørrebrød Årets generalforsamling i Grundejerforeningen finder sted i forsamlingshuset den 15. marts kl. 19. Foruden det velkendte gratis smørrebrød, de varme pølser og en enkelt øl – også til foræringspris, vil årets generalforsamling byde på flere nyskabelser. Blandt andet filmfremvisning på storskærm, en præsentation af Finnebyens hjemmeside, og så naturligvis den traditionelle dagsorden og valg af to bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter. På valg i år er formanden Thomas Jäger og Henny Kjær. Kun Thomas genopstiller. Desuden skal der vælges to suppleanter. De nuværende, Lise Helmer og Troels Munk-Olesen, tager gerne imod genvalg. Facit er altså, at der skal vælges et splinternyt medlem ind i bestyrelsen, som de næste to år vil engagere sig i Finnebyens ve og vel. Dogmefilmen, der bliver vist på storskærm i løbet af aftenen er den originale, gamle indspilning af livet i Finnebyen. Når vi har valgt at slæbe femvisningskanon og stort lærred frem, er det for at vi alle ved fælles hjælp kan sammenstykke de historier, der ligger bag billederne. Beretningerne bliver skrevet ned, og efter en renskrivning og redigering er det meningen, at de skal indtales samtidig med at filmen, der var rendyrket dogme længe før begrebet blev opfundet, skal lægges over på DVD. Derfor håber vi, at så mange som muligt møder op og fortæller det, de kan huske, så mosaikken kan sammenstykkes til en rund historie. Når den nyredigerede Finnebyfilm ligger klar på DVD senere på året, kan den købes, og det er så bestyrelsens hensigt at overlade den originale 16 mm filmoptagelse til Lokalhistorisk Arkiv sammen med et eksemplar af den færdige DVD, så den gamle indspilning ikke fortsat skal gemmes i skiftende formænds kolde kældre eller klamme skunke. Og nu til det mere forudsigelige ... Valg af dirigent. Ang. punkt 5: Hvis nogen har forslag, der skal på dagsordenen, skal
formanden, Thomas Jäger, Åkirkebyvej 3, havde dem senest den 7. marts. Girokort er vedlagt. Girokortet kan afleveres og beløbet betales via netbank, posthus og pengeinstitut, men det er også helt i orden at spadsere hen til foreningens kasserer, Kurt Handberg, Neksøvej 5 og overrække ham pengene personligt. Finneposten januar 2005 - særnummer Talentmassen og Anders Lund Madsen Bor du i Finnebyen? Det er da sådan et rigtigt kunstnerkvarter, er det ikke? Jeg ved ikke, hvorfor mange kolleger og bekendte tilsyneladende finder det ejendommeligt, at netop jeg har slået mig ned i så talentfuldt en forsamling. Min ældste datter går til violinspil i Århus Musik-skolen, min mand er indehaver af mindst tyve mere eller mindre sære musik-instrumenter – som han i parentes bemærket endog kan spille på. Og jeg selv har da både forsøgt mig med korsang og guitarundervisning i folkeskolen. Endvidere kan jeg prale af at have gået på Danmarks Journalisthøjskole med de senere så berømte tv-kendisser, Anders Lund Madsen, og skrappedellen fra TV, og nu også kogebogs-skribent med store dådyrøjne, Trine Gregorius. Så kom bare an. Jeg vil også gerne betro jer, hvad jeg dengang i senfirserne tænkte om Trine Gregorius, når hun brillerede med åndeligt og fysisk fravær i timerne og allerede forlod Århus til fordel for hovedstaden torsdag middag, fordi verden på disse kanter kan blive for lille for selv den storsindede. Eller når Anders Lund Madsen kom luntende ind i forelæsningssalen med sit søvnige hår og sine verdensfjerne spørgsmål, som enten fik foredragsholderne til at smile overbærende, tvivlrådigt eller ignorere ham. Da sad jeg kedelig-pæn og pige-stræbsom oppe på en anonyme 9. række og
tænkte: Nu er det kun, fordi mine skriverier i Finneposten er forbeholdt noget der ligner en kær venneskare, at jeg tør udstille mit dengang så indskrænkede menneske-kendskab. Siden har jeg måttet trække alle mine betænkeligheder hurtigere tilbage, end det tager at sige ”vinterfestbuffet”. Trine Gregorius kører den af i sikker stil, og Anders Lund Madsen, ja, han
kom også til at klare sig. Når man tjener det, der svarer til to af mine
månedslønninger på at holde et enkelt foredrag om mobning på en skole, så er det
vel ok.
Vinterfesten leverer beviset. Der er allerede gået bud om adskillelige gode, underholdende indslag, og der er plads til flere. Vel mødt til alle. Og god fest. Huskat Hovedbudskabet i dette lille særnummer af Finneposten er enkelt, og består groft sagt af to elementer, nemlig en reminder om vinterfesten på lørdag, og en omtale af fastelavnsfesten den 6. februar. Vinterfesten - årets partybrag med Provinsorkesteret, finder sted nu på lørdag, den 22. januar, kl. 19 i forsamlingshuset. Husk at medbringe en ret, der mængdemæssigt svarer til det antal personer, der kommer fra husstanden. Entreen koster 40 kr. Alle hjemmeboende børn, uanset alder, kommer gratis ind. Tag også tallerkner, glas, bestik og evt. en termokande kaffe/te med, hvis nu behovet for en varm afslutning på den mangesidede buffet skulle opstå. Grundejerforeningens bestyrelse sørger for en flot tema-borddækning, og vi sørger også for, at der er brød og smør til alle. Grundejerforeningen forventer til gengæld, at gæsterne køber drikkevarer i forsamlingshuset, for ærlig talt: Den beskedne merpris, vi lægger oven i vinen og vandet fra købmand Spar, er med til at sikre fremtidige arrangementer i foreningen. Så enkelt er det svære regnestykke. Priserne er rimelige Øl koster 8 kr., sodavand koster 5 kr., og så er det to typer vin. En god vin til 50 kr. En bedre vin til 65 kr. Der er allerede nu varslet flere underholdende indslag, og de vil blive afviklet under og efter middagen. Ole Skou er aftenens toastmaster, og det er tids nok at give ham besked samme aften, hvis et nummer, en tale eller en sang presser sig på. De allerede varskoede indslag kommer både fra Store og Lille Finneby, ligesom der er opstået et enkelt joint venture. Klokken 22 indtager Provinsorkesteret scenen. Bandet spænder bredt musikalsk og spiller medrivende dansemusik, der vil kunne nydes i adskillige timer. Tilmelding til festen er ikke nødvendig. Fastelavnsfest Årets fastelavnsfest finder sted den 6. februar fra kl. 10-12.30 i forsamlingshuset. Udklædte børn - og deres udklædte voksne – får hele tre tønder at afreagere på. Foruden den traditionelle tøndeslagning er der ringridning på fars og mors ryg, der er sanglege, hop over stave-leg, Limbo, fastelavnsboller til børnene og en enkelt Gammel Dansk til at begynde med til far og mor. Af hensyn til indkøb af slikposter, fastelavnsboller m.m. skal tilmelding være Thomas Jäger, Åkirkebyvej 3, i hænde senest den 30. januar. Tilmelding kan ske enten pr. e-mail på adressen: Skriv antal voksne, antal børn, navn og vej. Vigtige datoer Grundejerens bestyrelse mødes igen mandag den 7. februar. Her vil vi drøfte dagsordenen for den kommende generalforsamling, ligesom vi skal arbejde videre med at rekonstruere og friske den velkomstskrivelse op, som uddeles til nye beboere i Finnebyen. De vigtigste datoer i kalenderen ser således ud: Alt sammen i Forsamlingshuset. Det kommende fælles arrangement bliver en guidet tur på Danmarks Radio. Mere
om det i det næste nummer af Finneposten. Annonce Sælges: Hjørnesofa, 6-7 pers., mørk blå, glat ruskind – også på bagsiden. Finneposten december 2004 Jul, sul og fede danserytmer Juletræskædernes blidt vuggende lysshow har mildnet overgangen fra vådt efterår til mørk december over det meste af Finnebyen. I træernes nøgne grene, rundt om pjuskede buske, under tagudhæng og langs korte indkørsler viser utallige minimal-watts pærer vej til vort ægte julesind. Nogle finnebybeboere har været tidligt ude med kæderne i år. Også lidt for tidligt, efter min mening, men det er nok en trend at være først fremme før tid. Jeg mener, når ugebladene i år prøver at lancere slankekure allerede før julens smovseri er sat ind, hvor er vi så henne? Det var Lise Helmer Petersen fra Grundejerforeningens bestyrelse, der til det seneste bestyrelsesmøde kom cyklende med tændte Nefa-lygter og den chokerende nyhed fra triviallitteraturens verden. Ole Skou (Østerlarsvej) kunne straks supplere med en historie fra det virkelige liv. Oles mormor fra Vestjylland er tilsyneladende en ret svær dame, og
hendes læge udstyrede hende med en recept på slankepiller. Under en bedre
familiesammenkomst, en af dem, hvor alle uvilkårligt bliver overmætte og sidder
til bords med hverandre i umanerligt mange timer, traskede mormor ud til
køkkenskabet og fremdrog sine slankepiller. Hvor svært kan det være, forledes man til at spørge, så her i Finneposten har vi valgt at lade jul og sul blive, hvor det hører hjemme. Derfor kommer tilbudet om fælles Finneby-løbetræning også først til at gælde efter nytår, og de vedholdende læsere af dette skrift vil sidst i denne klumme blive belønnet med opskrifter på småkager. De er ikke specielt fedtfattige. Til gengæld er de specielt gode. Vinterfesten finder også først sted den 22. januar. Her bliver der til gengæld rig lejlighed til at køre kalorier af og træne lattermusklerne. Der er lagt i ovnen til lidt salsa og rigtig meget dans til inciterende femmands orkester musik. Dem der holder af de mere hjemstavnstro melodier, kan med fordel melde sig til folkedans i Finnebyens Forsamlingshus. Som det vil fremgå nedenfor af det, man uden blusel kan kalde ”et eksklusivt interview” med formanden for folkedanserforeningen, og dermed ejeren af forsamlingshuset, så er der mange gode grunde til at troppe op. Der er dansehold for folk i alle aldre, og derfor kan det undre, at ikke en eneste af Finnebyens børn eller voksne vælger den lette løsning og smutter rundt om hjørnet for at motionere på en sjov måde om mandagen. Men nu til opskriften. Den er sønderjysk. Stammer fra min for længst afdøde mormor, fru teglværksejer Mimi Tychsen fra Toft ved Gråsten, og vi er ovre i kategorien for de årstidskorrekte småkager. Printen: Det hele æltes sammen på bordet. Trilles til tykke pølser, Skal stå i køleskabet til næste dag, hvorefter de skæres i tynde skiver. Lægges på bageplade med bagepapir og bages i ca. 10 min. ved 180 grader. ”Pølserne” kan udmærkes fryses, så man har friske småkager hele julen. Jo tyndere de skæres, jo lækrere og sprødere bliver de. Bestyrelsen ønsker alle en glædelig jul og et godt nyt år. Bal for alle pengene Nedtællingen til årets store Finneby-bal er begyndt. Den 22. januar løber det, der kan blive årets talk of the town af stabelen. Tag en ret med, som mængdemæssigt svarer til det antal personer, der dukker op fra husstanden, find klædeskabets fedeste tøj frem, og vær forberedt på at grine til muntre indslag, blive undervist i lidt salsa latino og polka og benyt så endelig lejligheden til at danse igennem natten med dem, du kender så godt i forvejen, eller dem, du endnu har til gode. Festen finder naturligvis sted i Finnebyens Forsamlingshus, og den begynder kl. 19. Omkring kl. 22 går Provinsorkestrets fem garvede musikere på scenen. Musikalsk spænder de vidt, men fællesnævneren er god dansemusik, som de færreste kan sidde stille til. Under middagen vil der være enkelte Finneby-hjemstavns-musikalske indslag, men scenen er åben for alle, der har noget at bidrage med. Ole Skou vil imidlertid godt have et lille praj i forvejen, idet han har påtaget sig hvervet som toastmaster. Det daglige brød Madmæssigt skal ingen føle sig underlegne. Ingen skal føle sig højt hævet. Man medbringer nemlig i al sin enkelthed en ret, man godt kan lide. Ole Skous erfaring med finnebyfester siger ham, at en portion røde pølser også bliver spist med velbehag, så ingen skal afholde sig fra at deltage, fordi de føler sig underlagt et kulinarisk pres. Og skulle det gå helt galt, så sørger Grundejerforeningens bestyrelse for både brød og smør. Derfor: Tag ikke brød og smør med! Til gengæld for at få fornøjelsen af Provinsorkesterets muntre balmusik i adskillige aftentimer, får festdeltagerne i år lov til at betale en beskeden entrépris på 40 kr. pr. voksen. Hjemmeboende børn - uanset alder - kommer gratis ind. Øl og vin sælges til sædvanlig beskeden pris. Vi glæder os til at se jer! (Læs mere om Provinsorkesteret nedenfor) Motionsløb for friske Finnebyfolk Efter julens hygge og gode mad kunne det måske være sjovt, at deltage i en løbetur en gang imellem i vinterens løb? Distancen kunne være 4-5 km i vores nærmeste omegn, når vejret tillader det. Cykling og walk kunne også indgå, hvis interessen melder sig. Målet kunne være at få en bedre kondi, møde andre med interesse i uforpligtende motion eller være en fortræning til andre løb f.eks. Danisco Cup, DHL Stafetten, Marselisløbet. Et andet aspekt kunne være børneløb, hvor hele familien kunne deltage, da flere løb også tilbyder mulighed for de yngre årgange. Ambitioner sættes helt suverænt af deltagerne selv. Hvis det har interesse så kontakt mig: Sjælden film skal overspilles på DVD Der findes en film om Finnebyen optaget engang tilbage i 1950’erne. Den findes kun i en enkelt VHS-udgave. Her kan man bl.a. gense sit hus fra perioden før knaster, udestuer, hemse, uautoriserede vinduespartier og individuelle farver blev fremherskende. Der er også optagelser af dagliglivet i byen og fest i Forsamlingshuset. For at bevare denne eneste kopi af livet fra en svunden tid uden Ringvej, bør VHS-kopien snarest kopieres over på DVD. Hvem kan mon overspille båndet i en fornuftig kvalitet, således at filmen bliver fremtidssikret og kan ligge klar til flere udlån? Henvendelse venligst til et af bestyrelsesmedlemmerne. Datoer til kalenderen Vinterfesten den 22. januar kl. 19. Alt sammen i Forsamlingshuset. Forsamlingshuset er ikke til salg Forsamlingshuset ser lidt slidt ud, og undertiden er det blevet drøftet i Finneby-kredse, hvad der mon skal ske med det. Kan vi købe det, og vil vi overhovedet det? Sidstnævnte behøver vi ikke forholde os til, for Forsamlingshuset bliver ikke sat til salg foreløbig. Det oplyser Rise Thomsen fra Tranbjerg, der er formand for Folkedansen 1945, som har ejet bygningen siden 1978. Ved overtagelse blev det også sat grundigt i stand. Foreningen har ingen større investeringsplaner for ejendommen, så der er kun udsigt til almindelig vedligeholdelse. Folkedanserforeningen har heller ingen planer om at leje det ud i større stil, end tilfældet er nu. ”Vi annoncerer ikke, og det er helt bevidst, fordi vi ikke vil leje det ud til ”unge fester”. Vi bruger selv forsamlingshuset ret meget til folkedans, og vil kæmpe for at beholde det,” siger Rise Thomsen der undrer sig over, at der ikke er et eneste finneby-barn eller nogle voksne, der kommer og træder dansen. Hver mandag er der nemlig dans til levende musik.
Alle er velkommen til at kigge ind, få en prøvetime og være med, siger Rise Thomsen. Både tirsdag og onsdag danses der tyrkisk folkedans i Forsamlingshuset. Som del af integrationsprojektet Urban i Hasle mødes fire store hold kvindelige dansere fra International Kvindeforening for Brabrand. Det sker i et samarbejde med DGI og Folkedansen 1945, og Finnebyens Forsamlingshus lægger rammer til, indtil den nye multihal på Dr. Holst Vej i Hasle står færdigt. Det videre program Grundejerforeningens bestyrelse mødes igen den 10. januar. På dagsordenen står en slagplan for afvikling af vinterfesten den 22. og en renovering af det efterhånden lidt bedagede velkomstskrift, som uddeles til nye beboere. Den nye velkomst-pamflet vil midt i januar blive delt ud sammen med årets tilbagevendende overraskelse for Finnebyens beboere, nemlig giroblanketten til indbetaling af medlemsgebyret på 150 kr. I år bliver det muligt at tilmelde betalingen til PBS. Et indblik i Olafur Eliassons verden Godt og vel 25 Finneby-borgere mødtes onsdag den 24.november kl. 19 på AroS for sammen at opleve Olafur Eliasson-udstillingen ”Minding the World.” Det var Grundejerforeningen, der havde inviteret til arrangementet og finansieret rundvisningen. To unge guider tog imod os og gav os en meget dygtig og engageret tur ind i det eventyrlige univers af vandfald, regnbue, spejlloft, fastfrosne vanddråber, kalejdoskop, en ekstrem gul korridor, og meget, meget mere. For de kreative var der mulighed for at bygge videre på de flotte, hvide LEGO-konstruktioner i udstillingens Juniormuseum. Det blev en stor oplevelse for alle sanser, og vi kan varmt anbefale udstillingen til jer, som ikke har set den endnu. Den slutter den 16.januar 2005. Efter rundvisningen, som varede en times tid, var der mulighed for at se på museets øvrige udstillinger, og for at få en snak i museets cafeteria. Bestyrelsen overvejer at gentage succesen, hvis og når der kommer andre særudstillinger på AroS. Slut op om arrangementerne; det er en god måde at mødes på, udenfor Finnebyen, og en fin lejlighed til at lære hinanden at kende. Gratis e-mail-adresse hos ny web-udbyder Siden den 3. december 2004 har Finnebyen brugt internet-udbyderen Wannafind som web-hotel og e-mail-hotel. Tidligere brugte vi internet-udbyderen Tiscali, men på grund af for mange tekniske problemer fra Tiscalis side har vi været nødt til at skifte udbyder. De tekniske problemer har også forhindret os i at oprette nye e-mail-adresser. Det glædelige er, at Wannafind tilsyneladende er både bedre og billigere end Tiscali. Medlemmer af Grundejerforeningen i Finnebyen kan derfor få oprettet en gratis Finneby-e-mail-adresse - f.eks.olsen@finnebyen.dk, poul@finnebyen.dk eller Dueodde@finnebyen.dk Man kan beholde e-mail-adressen, så længe man er medlem af foreningen. Du kan læse mere om Finneby-e-mail-adresser på Finnebyens hjemmeside: http://www.finnebyen.dk/EmailAdresser.htm Provinsorkesteret i korte træk ”Vi har spillet balfaldera-musik sammen siden 1974. Nogle af os har rod i jazz-genren, andre i folkemusikken. Det sætter undertiden præg på spillemåden, men ikke på repertoiret. Vi spiller skæve evergreens i pop-rock genren,” siger Hans Aabenhus, der selv spiller bas i Provinsorkesteret. Foruden ham er der guitar, harmonika, ventil-basun og trommer til at sætte rytmen ved vinterfesten den 22. januar. Provinsorkesteret blev stiftet som beboerorkester i Sølystgade-kvarteret dengang, da kollektivisterne var aktive, og man satte en ære i at være så upraktisk som muligt. ”Alle skulle have lov at være med i orkesteret, og eventuel betaling tilfaldt beboerforeningen. Problemet var blot, at hver gang en ny guitarist meldte sig på banen, skulle vi alle begynde forfra med indøvningen, og på et tidspunkt havde vi noget i retningen af 17 guitarister. Vi blev kommercielle, da tøjbutikken Sofie på Pustervig engang ville hyre os til at spille. Så blev det kollektivt besluttet, at vi måtte udskille en lille kerne, og med undtagelse af vores harmonikaspiller, som kom til for godt 10 år siden, så har vi andre rod i Sølystgade,” fortæller Hans Aabenhus. Han er i dag selvstændig og indehaver af det ansete Antikvariat Aabenhus ved åen i Århus, tæt ved Magasin. Finneposten januar 2004Se: Hele Finneposten i Word-format >> Godt nytår!! Grundejerforeningens bestyrelse ønsker alle et godt år i 2004. Vi lægger ud med et brag af en Vinterfest 31.1.04 Kl. 19.00 er der spisning. I har selv bragt maden med til en fælles buffet. Medbring den mængde, der svarer til jeres families forbrug. Bestyrelsen sørger for brød og smør. Under maden er scenen ledig, og vi opfordrer kraftigt til underholdende indslag. KL. 21.30 er der opvarmningsbands BEATLES op til dans. Salget af GORI-malingen gav i 2003 så stort et overskud, at der i år
blev råd til levende musik. Der kan selvfølgelig købes drikkevarer til rimelige priser. Som sidste år laves der et hyggeligt rygermiljø ved grillen udendørs. Altså rygning foregår ude!! Fastelavnsfesten Næste Finnepost Finneposten maj 2003Se: Hele Finneposten i Word-format >> Referat fra generalforsamlingen den 11.3.03 Kontingent Ændringsforslag 7.1 Bestyrelsesmedlemmerne vælges af generalforsamlingen for et tidsrum af to år. Genvalg kan finde sted. Valgene foregår ved hver generalforsamling. Det ene år vælges to bestyrelsesmedlemmer og det andet år tre. Hvert år vælges to suppleanter til bestyrelsen. 7.2. På generalforsamlingen udpeges et medlem af bestyrelsen, der har ansvar for, at der indkaldes til første bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og kasserer. Regnskab Den nye bestyrelse: Ove Bank Nielsen, Bornholmsvej 11, 86167703, tekobn@adm.au.dk Thomas Jäger, Åkirkebyvej 3, 86164931, jager@akh.aaa.dk Henny Kjær, Due Odde 1, 86103029, henny.k@get2net.dk Torben Kjær, Gudhjemsvej 1, 86164098, koedkjaer@12move.dk Doris Larsen, Arnagervej 5, 86106432 Ole Skou, Østerlarsvej 7, 86168726, oleskou@mail.tele.dk Kurt Handberg, Nexøvej 5, 86160948, kurt.handberg@mail.dk Revisorer: Finn Fåborg og Knud Dahl Eventuelt Konstituering af bestyrelsen Bestyrelsen har på et møde den 12.5. konstitueret sig med følgende:
Formand: Thomas X til kalenderen 16.8.03: Udflugt Program for 16.8. og 17.8 følger i næste Finnepost. Finnebyen i medierne igen!! Næste Finnepost Finneposten 10. januar 2003Se: Hele Finneposten
i PDF-format >> Vinterfest i Finnebyens forsamlingshus den 25.1.03 kl. 18.00 Vi starter med ”Tour de gourmet”(medbragt mad) I løbet af aftenen vil der være
Rygepolitik Vi vil holde selve salen røgfri, men sørger til gengæld for, at der er rart
at være de steder, hvor der må ryges, nemlig udendørs. Det var et krav fra kommunen !! Else Kramer Mikkelsen har henvendt sig til bestyrelsen for at fortælle, at det var krav fra kommunen, da de første udbygninger af Finnehuse blev foretaget i sten. Hun mener, det er lidt anstrengende at blive ”hængt ud”, som det bl.a. var tilfældet i den vedhæftede artikel fra bladet Skoven i sidste nummer af Finneposten. Citat fra artiklen: ”Den morsomste ændring er nok de huse, hvor der er opført en mur af gule mursten i hver gavl. Som om man ikke regnede med, at huset kunne holde sig oprejst uden..” Som Else siger: ”Vi ville da helst have bevaret huset i ren træ”. Det har selvfølgelig ikke været redaktørens agt at hænge nogle ud ved at bringe artiklen, og undertegnede kan da godt se, at det må være anstrengende at blive ”mobbet” (citat), når man selv har været træt af, at der blev stillet et sådant krav. Redaktøren Søges: møbleret fremleje APRIL-SEPTEMBER Min. 4 værelser, familievenlig, gerne med have. Helst Frederiksbjerg, Sjællandsgadekvarteret, Finnebyen eller Risskov. Engelsk/dansk familie fra Nottingham med 2 voksne og 2 børn, 6 og 8 år, ønsker lejlighed eller villa i Århus for et halvt år. Henvendelse kan ske til Doris Larsen på tlf. 86106432 Finnebyfilmen Kan købes på Bornholmsvej nr. 11 Medlemskontingent Vær med til at gøre Finnebyen til et aktivt, festligt og spændende
boligområde. Redaktør: Næste deadline: Finneposten 10. december 2002Se: Hele Finneposten
i PDF-format >> Vinterfest i Finnebyens forsamlingshus den 25.1.03 Vi starter med ”Tour de gourmet” (medbragt mad) Solister søges Rygepolitik Underskudsgaranti til arrangementer i forsamlingshuset Redskaber udlejes: Udbytterig aften med GORI Til kalenderen: Medlemskab af grundejerforeningen Finnebyen – foregangshuse fra 1947 Redaktør: Næste deadline: Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår ! Finneposten 6. november 2002Se: Hele Finneposten
i PDF-format >> "Skal byen males rød??" Som meddelt i forrige Finnepost har Dyrup i anledningen af GORI´s 100 års jubilæum fundet Finnebyen værdig til en hæderspris. Citat fra Erik Schiernings motivationstale 11.11.02, hvor repræsentanter fra Finnebyen var til stede: "Vi vil gerne hædre et boligområde, som på overbevisende måde illustrerer dyderne ved byggeri i træ. På vegne af priskommiteen og Dyrup vil jeg gerne have lov til at overrække Finnebyen 100 spande GORI." De 100 spande er efterfølgende blevet til en spand til hvert hus. Overrækkelsen sker den 21.11. i Finnebyens forsamlingshus. Erik Schierning vil sammen med en ekspert i malerarbejde komme og
overrække gavekortene til 5 l GORI 88. Så mød op den 21.11. kl. 19.00. Program:
Der bliver serveret en øl/vand og lidt snacks. Finnebyens forsamlingshus har begrænset kapacitet, så de fleste skal være indstillet på, at det er et stående arrangement. Er du forhindret den aften, kan du lade naboen tage en fuldmagt med, eller du kan afhente din andel på Bornholmsvej nr. 11 ved Ove Bank senest 21.11. Husk også Fredag den 8.11. kl. 19.30: Festkoncert Finneposten 5. august 2002Se: Hele Finneposten
i PDF-format >> Af indholdet: Hvordan bor naboen?? Som annonceret i de sidste numre af Finneposten arrangeres der "Tour de chambre" (det er fransk og betyder noget i retning af værelsestur) i Finnebyen den 18.8.02. Fra 12.00 - 16.45 vil det være muligt på skift at komme på besøg i en del finnehuse. Finnebyen er inddelt i 4 områder, hvor de tilmeldte huse står åbne for nysgerrige blikke på bestemte tidspunkter:
Sæt flaget ud!! En del har meldt sig til at åbne deres huse, men I kan stadig nå det! Hvis I har lyst til at få besøg og vise frem, hvordan jeres hus ser ud, skal I blot den 18.8 sætte et dannebrogsflag ud til vejen i det tidspunkt, der fremgår af nedenstående plan. Det vil være en god ide, at give et bestyrelsesmedlem besked om, at du er med, men det går også uden. Tidsplan Der er åbent hus
Afslutning med grill Fra kl. 17.00 er der tændt op for grillen på børnehavens parkeringsplads. I skal selv medbringe det, der skal på grillen og noget at drikke. I tilfælde af regnvejr aflyses grillarrangementet Alle er velkomne til at kigge, ikke kun de der har åbnet deres huse!!!! Advarsel!!!!!! Pas på døre og vinduer!! Ålborg zoo - udflugt Som tidligere meddelt går årets udflugt til Ålborg zoo lørdag den 17.8. med afgang fra Forsamlingshuset kl. 9.00 og hjemkomst ca. 17.00. Foreningen betaler transport. Tilmelding på nedenstående slip eller ved henvendelse på Bornholmsvej 11, tlf: 8616 7703 senest torsdag den 15.8. Finnebyens kulturpalads .... slår portene op i FORSAMLINGSHUSET fredag d. 8.11.02 kl. 19.30 Annonce Nyt liv i Havedammen! 1-årige guldfisk kan afhentes gratis. Ring for nærmere aftale: 8616 8269. Annonce 2 originale finnehus-indvendigekælderdøre inkl. karme, kan afhentes mod symbolsk betaling (fx vin). Mogens Hostrup Larsen, Østerlarsvej 1, tlf 86107740 Fremlysning Nøglebundt (med bla. en bilnøgle) er fundet på Bornholmsvej. Deadline for næste Finnepost: 10.9 Redaktør: Henny.k@get2net.dk Finneposten 16. juni 2002Se: Hele Finneposten
i PDF-format >> Af indholdet: Tour de chambre Har du brug for inspiritation til ombygninger? Så er chancen der nu. Grundejerforeningens bestyrelse inviterer alle finneboer til "Tour de Chambre" på kryds og tværs af store og små finnebyer. Meningen er, at I skal åbne jeres huse for andre nysgerrige nære eller fjerne naboer i finnebyen. I skal også have mulighed for at besøge de andre, der vi vise deres huse frem. Søndag den 18. august skal der være mulighed for at se, blive inspireret og snakke. Bestyrelsen vil lægge en slagplan for, hvornår hvilke veje kan besøges og vi vil også sørge for en til lejligheden passende afslutning med grillmad og drikkevarer, når de trætte fødder ikke kan bære længere rundt i vores kvarter. Det kræver blot, at i reserverer dagen i kalenderen, udfylder nedenstående tilmelding og afleverer den til Thomas Jäger, Åkirkebyvej 3 inden den 15. juli 2002. Bestyrelsen vil i starten af august udsende et nærmere program for dagen. Paludan Müllersvej På generalforsamlingen i april blev det fortalt, at der gik rygter om at Paludan Müllersvej skulle udvides til en 4-sporet vej. Bestyrelsen har undersøgt sagen hos myndighederne og der fået at vide at der ikke nu ligger planer om en udvidelse. Finnebyen år 1952 på video Der findes en video om livet i Finnebyen anno 1952, den kan købes hos kassereren på Bornholmsvej nr. 11. Bogen "Finnebrædder og fællesskab" (1998) ... kan ligeledes købes på Bornholmsvej nr. 11. Årets udflugt Som meddelt i sidste nummer af Finneposten går årets udflugt den 17.8. til Ålborg Zoo. Voksne betaler 65 kr (gruppepris ved 20 pers.) Grundejerforeningen betaler transporten, som foregår i bus. Afgang fra Forsamlingshuset den 17.8. kl. 9.00 Tilmelding til Ove på Bornholmsvej 11, senest 10.8. Finneposten ... udkommer igen i uge 32, og med den udgave kommer en tilmeldingsslip til udflugten, men sæt x i kalenderen. Redaktør: Henny.k@get2net.dk Finneposten 13. april 2002Kære finnebyboere. generalforsamling tirsdag 16. april kl. 18.30 i forsamlingshuset Vi kan være mange flere end der er tilmeldt på nuværende tidspunkt, så kom nu ud af husene ! Til det mere alvorlige, nemlig valg til bestyrelsen:
Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægterne: Paragraf 7 ændres til paragraf 7.1 Efter generalforsamlingen er der smørrebrød til de tilmeldte deltagere. Til børnene er der video i kælderen og røde pølser/brød bagefter, så skynd jer at melde jer til på Bornholmsvej 11 senest søndag d. 14/4 kl. 24.00. Stemmeret på generalforsamlingen fordrer jo, at kontingentet er betalt. Ved tilmelding oplys:
Læs også: formandens beretning for 2002 >> Finneposten 2. april 2002Så er foråret (heldigvis) over os og dermed er det også på tide at der indkaldes til generalforsamling Tirsdag den 16. april kl. 18.30 i forsamlingshuset I lighed med sidste år vil vi byde på en øl og et par stykker
smørrebrød efter generalforsamlingen. Dagsorden ifølge lovene:
Skriftlige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest søndag den 14. april. Som lovet på sidste generalforsamling vil bestyrelsen fremsætte et forslag til ændring af vedtægterne. Mere om dette i næste Finnepost. Af hensyn til bestilling af smørrebrød er vi nødt til at have en tilmelding, der afleveres hos kassereren på Bornholmsvej 11 senest søndag d. 14. april kl. 23.00. Ved tilmelding oplys:
|